Vi er godt i gang med sæsonen 25/26. Som en lille: “nu starter suppen op igen”, har jeg kigget på lidt Wyscout data. Her kigger vi på lidt forskelligt, noget af det defensive, offensive, driblinger og mere. Fælles for dem alle er, at jeg holder to metrikker op mod hinanden for spillerne i den nuværende Top 6. Lad os starte med det defensive!
Defensive ekstremer: Fra “rengøring” til nedrivning
Efteråret i Superligaen har budt på alt fra kirurgisk præcision til ren og skær nedrivning, hvilket tallene fra Wyscout tydeligt afspejler. S. Cherif Haidara fra Sønderjyske lever i sin helt egen atmosfære som ligaens ubestridte frisparkskonge, med over tre kendelser imod sig per kamp. I den stik modsatte grøft finder vi de defensive mønsterelever fra M. Jensen også fra Sønderjyske og OB’s M. McCoy, der rydder op med en imponerende volumen uden næsten at røre modstanderens sokker.
Maskinrummet hos FCK er dog der, hvor det for alvor gnistrer; her hamrer L. Lerager, T. Delaney og W. Clem derudaf med flest succesfulde defensive aktioner i ligaen, selvom deres enorme intensitet ofte koster en tur i dommerens sorte bog. Endelig vidner profiler som Júnior Brumado om, at FC Midtjyllands aggressive pres fra fronten koster på frisparkskontoen(?).
Kontrol i Parken og offensive hit and miss
Efteråret har vist, at hvis man vil se bolden blive flyttet med både kynisme og kvantitet, skal man kigge mod Parken, hvor Gabriel Pereira og P. Hatzidiakos fungerer som ligaens ubestridte omdrejningspunkter med omkring 80 afleveringer per kamp og en træfsikkerhed, der runder de 90%. De er i en liga for sig selv, når det kommer til at diktere tempoet, mens spillere som Dani Silva fra FCM og F. Tingager fra AGF står for den kirurgiske præcision med nogle af ligaens højeste succesrater. I den stik modsatte ende af skalaen finder vi de mere risikovillige som Júnior Brumado, A. Cornelius, J. Arp hvis tal afspejler en risikovillig stil med både lav volumen og en succesrate på kun omkring 66%.
Offensive arkitekter og farlige Djú
Når vi flytter blikket mod den offensive slagkraft i efteråret, skiller Franculino Djú fra FC Midtjylland sig ud som ligaens farligste mand; han lever i sin helt egen xG-stratosfære, hvor han snuser målchancer op konstant, selvom han sjældent er arkitekten bag chancerne til sine holdkammerater. I den stik modsatte ende af det kreative spektrum finder vi ligaens hjerner som Brøndbys C. Bischoff og FCM’s A. Şimşir, der med deres tårnhøje xA-tal fungerer som de visionære arkitekter, der åbner forsvarene op med kirurgisk præcision uden nødvendigvis selv at søge afslutningen. Det er dog i det gyldne krydsfelt, vi finder de mest komplette offensive trusler som M. Mattsson fra FCK og J. Arp fra OB, der mestrer den svære balancekunst både at være farlige i feltet og garant for den målgivende aflevering.
Motorvejen mod sidste tredjedel
Når vi kigger på evnen til at drive bolden fremad i banen, cementerer FCK-duoen Gabriel Pereira og P. Hatzidiakos deres status som ligaens mest dominante spilfordelere. De leverer ikke blot flest afleveringer generelt, som tidligere analyseret, men de er også i en absolut særklasse, når det kommer til at finde medspillere på banens sidste tredjedel med henholdsvis ca. 11 og 13 fremadrettede afleveringer per kamp.
Lige bag dem finder vi en gruppe af ligaens mest pålidelige balancespillere som S. Spierings fra Brøndby og N. Poulsen fra AGF, der formår at kombinere en høj volumen med en solid evne til at flytte spillet fremad. Det er også her, vi ser Sønderjyskes T. Sommer markere sig som en vigtig brik i opspillet.
Kynisme vs. Underperformance foran mål
Når vi ser på effektiviteten foran kassen, er der ingen vej udenom Franculino Djú fra FC Midtjylland, som har ejet efteråret med en fuldstændig vanvittig målrate, der sprænger skalaen og ligger langt over hans forventede mål. Profiler som V. Byskov og K. Ingason viser også en imponerende kynisme ved at score markant mere, end chancerne (datamæssigt) egentlig berettiger til.
I den mere uheldige ende af spektret finder vi navne som A. Cornelius, hvis efterår i Parken har været præget af store chancer, der aldrig blev omsat til mål. Mange af de andre FCK profiler leverer også under deres xG. Det efterlader os med et efterår, hvor FC Midtjylland har haft de skarpeste individualister til at afgøre kampene.
Driblekonger og vovemod
Her til sidst, zoomer vi ind på ligaens ubestridte driblekonger. FC Midtjyllands M. Krüger-Johnsen og Brøndbys C. Bischoff har været i en liga for sig selv, når det gælder modet til at udfordre deres direkte modstander. Krüger-Johnsen topper volumen-listen med næsten 10 driblinger per kamp, hvilket vidner om en ekstremt offensiv og udfordrende spillestil, selvom succesraten lander på omkring de 50%.
Spillere som G. Links og M. McCoy kombinere en solid mængde udfordringer med en succesrate, der holder sig på den rigtige side af 60%. Samlet set efterlader drible-statistikkerne os med et indtryk af en Superliga, hvor de store profiler tør tage chancerne, selvom det koster boldtab. Hvor intet vover!
