Superligaen efter 9 runder: Kyniske tophold og skarphedskriser

F.C. København sidder tungt på Superligaens førsteplads med 24 point ud af 27 mulige efter otte sejre og blot ét nederlag. FCK befinder sig i det grønne felt med ligaens bedste defensiv (kun 8 mål imod mod 11.37xGA, men den største forskel findes i angrebet: Københavnerne har scoret hele 23 mål på en xG på 15.46. En overpræstation på +7.54 mål understreger en ekstrem individuel skarphed (Hej, Elyounoussi og Meling).

Modsat FCK finder man FC Nordsjælland, som er ligaens mest chancerige hold med en imponerende xG på 22.41. På trods af dette overtag har FCN kun omsat chancerne til 14 mål. Selvom holdet indtager en 4.-plads med 17 point, har de efterladt mere end 8 forventede mål på græsset.

Samlet oversigt: xG vs xGA

Bundens skarphedskrise

De største afvigelser mellem spil og udbytte findes i den nederste halvdel af tabellen:

  • OB (9. plads, 9 p): Ligger med en xG på 17.33 i den absolutte top af chanceproducerende hold. Alligevel har fynboerne blot scoret 8 mål. En underpræstation på 9.33 mål er den største skarphedskrise i ligaen.
  • Lyngby Boldklub (10. plads, 7 p): Skaber chancer til 18.64 mål, men har kun scoret 10 gange. Deres manglende evne til at omsat spilovertag til mål holder dem placeret under stregen.
  • AGF (11. plads, 5 p): Er ligaens eneste hold uden en eneste sejr (0V, 5U, 4T). Med 16.15 xG opbygger de chancer til midterfeltet, men blot 11 scorede mål og 17 indkasserede efterlader dem næstsidst.

Den defensive mur og overlevelse mod strømmen

I den modsatte ende af skalaen over overpræstationer finder man hold, der reddes af stærke keeperpræstationer eller høj effektivitet i felterne:

  • FC Midtjylland (2. plads, 19 p): Er ligaens eneste ubesejrede hold. FCM befinder sig tæt på gennemsnittet i skabte chancer (14.88 xG), men lukker kun 9 mål ind mod forventet 13.68 xGA.
  • AC Horsens (6. plads, 11 p): Ligger isoleret i det røde felt på koordinatsystemet med ligaens højeste xGA (20.55). På trods af at modstanderne skaber store chancer imod dem, har Horsens kun lukket 16 mål ind og samtidig scoret 15 mål på 12.35 xG. Denne kynisme giver dem en foreløbig placering i Top-6.
  • Sønderjyske (12. plads, 5 p): Har ligaens dårligste defensiv med 21 indkasserede mål mod 18.74 xGA og roder rundt helt i bunden af tabellen sammen med AGF.

De underliggende data antyder, at hold som OB, Lyngby og AGF har potentiale til at rykke frem i tabellen, hvis de får løst deres skarphedsproblemer. Omvendt skal hold som AC Horsens og F.C. København holde fast i deres ekstremt høje konverteringsrater for at opretholde deres nuværende pointgennemsnit.

Continue Reading

Data i Sport | onenexus hjælper topklubber med data og knockout-kriterier

Når professionelle fodboldklubber skal rekruttere en ny cheftræner eller sportsdirektør, sker det desværre ofte i et akut blæsevejr, hvor de seneste tre resultater får lov at skygge for den langsigtede strategi.

Men hvordan professionaliserer man den proces?

Det har jeg taget en fascinerende snak om i den nyeste episode af Data i Sport, hvor Mathias Krogh fra onenexus gæster studiet. Han har en fortid som performanceanalytiker i DBU og deler ud af, hvordan de arbejder hos onenexus arbejder strategisk og datadrevet med ansættelser på ledergangene i klubberne.

Vi taler blandt andet om:

Knockout-kriterier: Hvordan man analyserer sportslig stabilitet, kontraktstyring og trænerens evne til at integrere akademispillere.

Hvorfor data ikke gør det alene: Selvom data og event-metrics er uundværlige til den første screening, så er det i sidste ende det kulturelle fit og de dybe, uvildige referencer, der afgør succesen. 

Hvis du vil have et unikt indblik i fodboldens moderne maskinrum, og høre hvordan moderne rekruttering i fodbold ser ud, så lyt med!

Vært: Kristoffer Just 

Gæst: Mathias Krogh, Head of Development hos onenexus

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | DATA VM TIPS 13

Jeg præsenterer DATA VM TIPS 13! Den klassiske tips quiz, men med en fundamentalt anderledes motor under motorhjelmen.

Hvorfor en data Tips 13, tænker du?

I dag er professionel fodbold gennemsyret af data, på godt og ondt. Trænere, scouts og topklubber analyserer alt, hvad der sker på banen. Men for den almindelige fan som vi er flest, forbliver begreber som xG (Expected Goals), xA (Expected Assists) og PPDA (pres-intensitet) ofte en lukket bog. Nok mest en form for “black box”.

Mit formål med denne Tips 13 er egentlig ret simpel:

  • Skabe en dybere forståelse: Når du tipper på, hvem der leverer den højeste xG, eller hvilket hold der har det mest aggressive genpres (PPDA), giver det der mulighed for kigge bag om selve måltavlen og se spillet på en anden måde. Forhåbenlig.
  • Se spillet på en ny måde: Du vil opdage, at en angriber kan være genial, selvom han brænder sine chancer fordi han leverer på andre metrikker og at et hold kan dominere defensivt uden overhovedet at røre bolden.
  • Gøre data håndgribeligt: Men mit højeste ønske er, at data i fodbold bliver gjort mere håndgribeligt. Det er selvfølgelig super nørdet, men håber at du tager lidt med dig, så spillet åbner sig op på en ny måde for dig.

Hvordan fungerer det?

Det er fuldstændig ligesom den Tips 13, du kender. Der har jeg bare skiftet “1-X-2” ud med 13 skarpe, datadrevne spørgsmål. Du skal blandt andet gætte på:

  • Hvilken målmand der reelt afværger flest 100%-chancer (og ikke bare hvem der har det bedste forsvar).
  • Hvilken spiller der slår lejr og har flest boldberøringer i modstanderens felt.
  • Hvilket landstræner, der udnytter bænken mest flittigt til at ryste posen.
  • Osv osv osv.

Download din kupon og udfordr vennerne

Print arket ud, tag det med til VM-festen, og se, hvem der har den skarpeste analytiske sans. Husk at printe to-sidet, så forklaringerne kommer med.

Må den bedste “analytiker” vinde!

Find den her: DATA VM TIPS 13

Continue Reading

Data i Sport | Maskinrummet: Sådan arbejder 1. divisions-klubberne

Hvordan bygger man bro mellem de rå tal på laptopen og den grønne bane? Og kan man vinde “data-kampen”, selvom man ikke har et Superliga-budget?

I dette afsnit af Data i Sport tager vi et eksklusivt kig ind i maskinrummet hos tre Superliga aspiranter. Jeg har samlet et panel fra Betinia Ligaen (1 Div.) for at diskutere, hvordan data og teknologi transformerer hverdagen for Superliga-aspiranter.

Panelet:

  • Martin Vingaard: First Team Coach, Hillerød (tidligere FCN & FCK).
  • Daniel De Castro: Head of Recruitment, Lyngby.
  • Christoffer Olsen: First Team Analyst, Hvidovre.

I denne episode dykker vi ned i:

  • Værktøjskassen: Hvilke datakilder og platforme bruges i 1. division?
  • Workflow: Fra kampafslutning til næste taktiske gameplan.
  • Rekruttering: Hvilke datapunkter anvender Daniel?
  • Formidling: Hvordan gøres data forståeligt for trænere og spillere?
  • KPI’er: De vigtigste målepunkter for spil med og uden bold.

Tak fordi du lytter med!

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | Anders Storskov: Fysisk træning fra græsset til graferne

Hvordan holder man stjernerne på banen, når tempoet i moderne fodbold eksploderer? I dette afsnit får vi besøg af en af de tungeste profiler i dansk fodbold, Anders Storskov.

Med over 20 år i F.C. København, et mesterskab med Brøndby IF og en nuværende nøglerolle i DBU, har Anders været arkitekten bag den fysiske udvikling herhjemme. Vi dykker ned i rejsen fra de første stopure til nutidens avancerede GPS-tracking og load management.

Du får svar på:

  • Hvordan data har ændret rollen som fysisk træner.
  • Balancen mellem “det trænede øje” og de rå grafer.
  • Hvordan man bruger fysiologisk indsigt på Kvindelandsholdet.

En uundværlig lytter for dig, der vil forstå maskinrummet i moderne eliteidræt.

Vært: Kristoffer Just 

Gæst: Anders Storskov, Faglig leder for fysisk træning hos DBU

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | Taptics: Kan man sætte data på spilforståelse?

Fra et blankt lærred på AAU til taktiske analyser for de største danske klubber. Alan Khorsid fra Alai forklarer, hvordan de bruger Fra frustration på træningsbanen til en digital platform, der måler det vigtigste værktøj: spillernes hjerner. Jeppe Skov fra Taptics forklarer, hvordan de gør videoanalyse interaktivt og omdanner spilforståelse til benhård data.

Vi dykker ned i:

  • Metoden: Hvordan aktiv refleksion i videoanalyse skaber dybere læring end passive møder.
  • Indsigten: Hvordan trænere får data på, hvad deres spillere rent faktisk forstår – og hvem der har brug for hjælp.
  • Workflowet: Lynhurtig onboarding af nye spillere via digitale taktiske forløb.

Hør hvordan Taptics gør det kognitive spil målbart og sikrer, at trænerens taktiske vision rent faktisk lander i hovedet på spillerne.

Vært: Kristoffer Just 

Gæst: Jeppe Skov, Co-founder af Taptics.

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | Alai: Fra universitetsspeciale til live-analyse

Fra et blankt lærred på AAU til taktiske analyser for de største danske klubber. Alan Khorsid fra Alai forklarer, hvordan de bruger Machine Learning til at spotte sårbarheder og muligheder, mens kampen spilles.

Vi dykker ned i:

  • Teknologien: Realtids data tracking med 25 billeder i sekundet
  • Workflowet: Hvordan live-data transformerer pausetalen i klubberne
  • Rejsen: Fra iværksætteri på universitetet til dialog med Premier League.

Hør hvordan Alai gør det usynlige spil målbart, samt leverer svarene hurtigt så analytikeren eller træner kan ændre kampen undervejs.

Vært: Kristoffer Just

Gæst: Alan Khorsid, Co-founder & CEO hos Alai.

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | Algoritmerne bag herrelandsholdet

​I denne episode af Data i Sport dykker vi helt ind i maskinrummet hos DBU igen.

Det er sammen med gæst fra sæson 1, Data Scientist Lasse Meinert. Vi ser nærmere på, hvordan et nyt tiltag vil hjælpe trænere og analytikere under det ekstreme tidspres ved slutrunder. Det er en fortælling om tid, præcision og jagten på en teknologisk konkurrencefordel for dansk fodbold på den store scene.

​Vært: Kristoffer

Gæst: Lasse Meinert, Data Scientist (DBU)

Tak fordi du lytter med!

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading

Data i Sport | 3. Division: Efteråret i tal

Statistik afslører dele af hvad der sker på banen. Jeg har dykket ned i efterårets data fra Wyscout for at kortlægge 3. Division, som starter op denne weekend. Så vi tager temperaturen på de spillere, der enten trodser fysikkens love eller kæmper mod stolpe-ud-statistikken. Velkommen til en gennemgang af tal og nørderi

Det defensive: Fra “rengøring” til nedrivning

I toppen af rækken dyrker især Hørsholm-Usserød en ekstremt aggressiv stil, hvor K. Østergaard og L. Tinggard topper listen med over 2,5 frispark per kamp. De fungerer som de kontante stoppere i en topstrid, der ellers præges af kyniske defensivspillere fra Holbæk B&I og Frem, som rydder op med langt færre kendelser imod sig.


I den anden halvdel af tabellen er det L. Lysemose og B. Paludan fra Vanløse, der agerer ligaens mest fysiske opryddere med flest frispark per 90 minutter. De overskygges dog på ren volumen af J. Hansen (Odder), J. Leth (Vejgaard B) og R. Steuch (Vanløse), der leverer mellem 12 og 14 succesfulde aktioner per kam, med rene indgreb. Tallene tegner måske et billede af en division, hvor toppen bruger frisparkene taktisk? Eller bare går til den.

Hvem kontrollere spillet?

I 3. Division er Nykøbing og Brønshøj de taktiske lokomotiver, hvor O. Gärtig og J. Rasmussen dikterer spillet med 90% præcision fra toppen. Men tyder på et meget direkte spil, i forhold til resten af divisionen.

For hvis man kigger på eksempelvis Odder. Så spiller de bolden rundt med fokus på possession, med S. Bugge Jepsen i spidsen, der leverer ligaens højeste volumen og en vanvittig træfsikkerhed på 95%.

Kynisme vs. Underperformance foran mål

I 3. Division er kynismen centreret i toppen hos Nykøbing, hvor M. Dahl og E. Ogude performer over deres xG-statistik med højere effektivitet. Holbæks M. Olsen ligger også godt til på aksen. Kontrasten er total hos BK Frem, hvor J. Shaibu trods en xG på 0,55 næsten intet får ud af anstrengelserne.

I bunden trækker J. Gaardsøe (Vejgaard B) det tunge læs som mest effektive afslutter, mens M. Schou (Næsby) og T. Rohde (Odder) kæmper med en markant underperformance trods chancer.

Driblekonger og vovemod

I 3. Division er Abdul Arshad (Brønshøj) rækkens driblekonge med næsten 10 udfordringer pr. kamp og en succesrate over 60%. Han flankeres i toppen af E. Tekşen (Holbæk B&I) og A. Hvid (Hørsholm-Usserød)

For de resterende hold er det J. Fechtenburg (Næsby), der tager mest risiko med over 8 driblinger pr. kamp. Den stærkeste balance findes dog hos E. Jønson (Odder) og A. Bärlach (Vanløse), der kombinerer høj volumen med høj effektivitet.


Kilde: Alt data er fra WyScout.

Continue Reading

Data i Sport | Når data bliver fælles infrastruktur i dansk fodbold

I dette afsnit af Data i Sport taler jeg med Mounir Akhiat, Head of Football Data & Technology i Divisionsforeningen.

Vi dykker ned i, hvordan dansk klubfodbold arbejder med data som fælles infrastruktur: fra fælles indkøb og rådgivning af klubberne til udviklingen af en ny dataplatform i Snowflake.

Mounir fortæller om sportsafdelingens rolle, samt hvorfor en stor del af arbejdet i dag handler mindre om analyse og mere om at skabe de tekniske og organisatoriske rammer for, at data rent faktisk kan bruges.

Tak fordi du lytter med!

Find podcasten her, eller søg på den i din favorit app:

Spotify: https://shorturl.at/aIKJE

Apple Podcast: https://shorturl.at/aLTA2

Continue Reading